Det er vigtigt at være velinformeret, inden du søger. Vi opfordrer dig til at besøge vores hjemmeside og LinkedIN profil og sætte dig ind i vores vision, værdier, strategi og de projekter, vi arbejder med. Overvej, om du kan se dig selv som en del af vores team. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os, enten på mail eller telefon.
Hvis du kan se dig selv som en del af INFRA, opfordrer vi dig til at sende dit CV og en ansøgning. Vi ser gerne, at du fremhæver, hvordan dine kompetencer og erfaringer matcher de krav og forventninger, der er til den pågældende stilling.
Vi gennemgår ansøgningerne grundigt og vurderer kandidaternes kompetencer og erfaringer. Hvis vi identificerer et potentielt match, vil du blive inviteret til et interview, som vil finde sted på vores kontor.
Det første interview vil foregå mellem dig og den ansvarlige leder for den opslåede stilling. Formålet er at opnå en dybere forståelse af dine kompetencer, erfaringer og din motivation for at søge stillingen hos INFRA. Derudover kan du blive bedt om at dele dine forventninger til løn og vilkår.
Det andet interview giver os mulighed for at uddybe spørgsmål og observationer fra det første møde. Afhængigt af stillingen kan vi anmode dig om at gennemføre en test forud for interviewet. I så fald vil vi drøfte vores observationer og bede om dine refleksioner. Under det andet interview vil du evt. også møde potentielle nøglekollegaer.
Hvis vi efter endt rekrutteringsproces beslutter at tilbyde dig stillingen, vil vi kontakte dig for at gennemgå vilkårene og de kontraktmæssige detaljer. Når vi er blevet enige om betingelserne, fremsender vi en kontrakt til din underskrift.
Hvis du ikke bliver inviteret til første interview, vil du modtage et afslag inden for to uger. Deltager du i første interview, men går ikke videre til næste runde eller ikke modtager et jobtilbud, vil vi kontakte dig telefonisk for at give personlig feedback på interviewet og forklare baggrunden for vores beslutning.