Hos INFRA er vi stolte af at være frontløbere inden for vores branche med implementeringen af en 4-dages arbejdsuge for alle vores ansatte. Denne beslutning er et resultat af vores konstante stræben efter at skabe den bedst mulige arbejdsplads, hvor vores medarbejdere kan trives og udvikle sig både professionelt og personligt.
Hvad indebærer en 4-dages arbejdsuge hos INFRA
I vores model arbejder alle INFRA medarbejdere fire dage om ugen, uden at der bliver skåret i løn eller fordele. Der arbejdes mindre i forhold til normal 37-timer arbejdsuge og i en kortere uge. Dette giver vores ansatte en ekstra fridag om ugen, som de kan bruge på deres personlige interesser, familieliv, kompetenceudvikling eller blot til hvile og restitution.
Hvorfor har INFRA valgt denne model
Fokus på trivsel og velvære: Hos INFRA ved vi, at medarbejdere, der har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, er mere engagerede, produktive og loyale. Ved at give vores ansatte mere tid til deres personlige/private liv, håber vi at skabe en kultur, hvor trivsel og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Forbedret produktivitet og innovation: Erfaringer fra andre virksomheder og brancher viser, at en kortere arbejdsuge kan føre til højere produktivitet og større kreativitet. Vi tror på, at når vores medarbejdere er veludhvilede og motiverede, vil de bringe nye idéer og løsninger til bordet, som vil styrke vores konkurrenceevne til glæde for vores kunder og samarbejdspartner.
Er du interesseret i at blive en del af INFRA og nyde fordelene ved en 4-dages arbejdsuge? Så søg en af vores ledige stillinger, som du kan læse mere om her.